En stemning af festival
– Roskilde Festival 50 år
Louise Dahl Christensen
Det vakte stor glæde på og omkring RAGNAROCK, da publikum den 21. april 2021 endelig kunne ”vælte hegnet” til udstillingen ”Smattens magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”. I 50 år har byen Roskilde været kendt for mere end domkirken og vikinge- skibe. Roskilde Festival, Nordeuropas største kulturbegivenhed, har trukket gæster til fra hele verden, siden festivalen for første gang løb af stablen i 1971. Og selvom musikken altid har fyldt meget på festivalen, så kan man sige, at det virkelige hovednavn har været publikum.
Det er dem, der har formet festivalen og gjort den til det, den er i dag. Det er dem, der altid har været i centrum for begivenheden. Det er for dem, at frivillige knokler med alt fra at stege æbleskiver til at bruge deres ferie på at rejse scener og transportere lokumspapir. Det er for dem, musikken spiller. For Roskilde Festival er meget mere end blot en bunke bands, der spiller på nogle scener i nogle telte på en pløjemark uden for Roskilde. Som en kvindelig festivalveteran udtrykte det, da festivalen måtte aflyses i 2020 på grund af coronapandemien: ”Sommeren i år bliver som en vinter uden jul.”
Kousholt et al. 2020, 25.
Roskilde Festival udgør et frirum og skaber en ramme, hvor man en uge om året får lov til at vriste sig løs af hverdagens forventninger, og hvor publikum år efter år har været med til at skabe den helt særlige festivalstemning. Gennemsnitsalderen har siden 1971 ligget på ca. 24 år, og derfor beskrives Roskilde Festival ofte som et socialt laboratorium, hvor det har været muligt at kigge på, studere og undersøge ungdomskulturer i 50 år.
Sideløbende med udstillingsarbejdet blev museet kontaktet af Roskilde Kommunes musikbystrategi ”Alle Tiders Musikby Roskilde” og Roskilde Festival om muligheden for, at museet kunne udarbejde et undervisningsmateriale, der tog afsæt i festivalens betydning nu og igennem de sidste 50 år.
Vi greb bolden, og et par måneder efter åbningen af udstillingen kunne vi i samarbejde med forlaget Columbus præsentere et undervisningsmateriale, der med Roskilde Festival som case sætter ungdomsoprør, identitetsdannelse, generationskløft, klima og bæredygtighed samt køn og frihed under lup.
Både i udstillingsarbejdet og i udarbejdelsen af undervisningsmaterialet
var præmissen, hvordan unge igennem 50 år har været med til at forme
og skabe festivalen.
Unge har igennem 50 år været med til at forme og skabe festivalen
SMATTENS MAGI – 50 ÅRS AFTRYK AF ROSKILDE FESTIVAL
Spørger man de fleste, så lyder ordet ”smatten” ikke særlig magisk, ja, de fleste vil nok karakterisere ”smatten” som ulækkert og noget, man helst vil undgå. Og især, når man læser tegneren, fotografen og forfatteren Peder Bundgaards beskrivelse af ”smatten” fra 1977:
“
Klæbrig masse bestående af sennep, ketchup, kartoffelsalat, forårsruller, æbleskiver, opkast, urin, fækalier, skod, udkrads, glasskår, pølsepapir og meget andet. Lugter fælt, især i fugtig varme, da massen derved gærer.”
Jensen 2017 og faglige mål i historie STX 2017. https://www. uvm.dk/ gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laere planer-2017/stx-laereplaner-2017 hentet d. 1 feb. 2022
Alligevel er ”smatten” et grundvilkår, som publikum deler på Roskilde, og som både kan være fælt og slå utrolig hårdt, men som også kan give nogle utrolige og mindeværdige øjeblikke og oplevelser, som man vender tilbage til år efter år. Festivalen i 1991 var et af de år, der udfordrede publikum.
Det havde regnet i tre uger op til festivalen, og regnen fortsatte under festivalen. Der var endnu ikke lagt dræn på Dyrskuepladsen, og derfor blev pladsen hurtigt omdannet til et stort pløre. Lone Severin var med veninderne på festival, og regn kunne ikke stoppe dem.
Da Lone efter fem dage vendte hjem, var hun dækket af mudder, og hun og ”smatten” var på en måde groet sammen:
“
Det er jo en del af smatten, der er kommet med hjem. Jeg følte jo nærmest, at den var groet ind i mig. Var blevet en del af mig. Da jeg kom hjem, så var jeg virkelig den der farve fra top til tå… Og så var det, da jeg stod derhjemme, at det begyndte at skalle af. Og så syntes jeg det var sjovt at gemme, for det havde altså været en helt, helt anderledes festival. Altså, jeg havde aldrig prøvet noget lignende. Man var også lidt stolt over at have holdt ud. Så det var et trofæ, der skulle vise, at jeg havde været der.”
Interview Lone Severin d. 4. mar. 2020
Det trofæ, Lone gemte, var en mudderklump, som hun skrabede af sit tøj og kom i en lille flaske som et minde om festivalen 1991. Den blev gemt i 30 år og er nu en vigtig fortælling i udstillingen. At lade Lones festivaloplevelser indgå som en central fortælling viser, at RAGNAROCK er et godt eksempel på den udvikling, museumsverdenen har gennemgået over de sidste 15 år.
Her har der været en bevægelse væk fra museet som udbyder af ekspertviden mod i højere grad gennem forskellige former for inddragelse at betragte publikum som medskabere og amatøreksperter. Det gælder især museer med fokus på populærmusik og populærmusikkultur, der beskæftiger sig med et område, som mange har relationer til og erindringer om.
Jensen 2020
PUBLIKUM ER HOVEDNAVNET
Det har altid været det unge publikum, der år efter år har skabt den særlige festivalstemning, og derfor er det deres fortællinger, oplevelser, møder og drømme, der lægges vægt på at fortælle om i udstillingen. Som baggrund for at fortælle historien om 50 års festivalgængere efterlyste udstillingsholdet på RAGNAROCK genstande, der kunne fortælle publikums egne historier. Og gennem indsamlingskampagnen blev det muligt at dokumentere de sidste 15-20 års publikumskultur og lade disse indgå i udstillingen.
Det er blevet til et væld af forskelligartede genstande og interviews med ca. 50 mennesker, ligesom festivalens frivillige og medarbejdere også har været en stor hjælp og ressource. Sammen med den første Alien&Ko-fane, Ufo Åges telt, Mor Toves æbleskivepande og den model af
Orange Scene, som Leif Skov samlede for at forstå teltets særlige konstruktion, udgør publikums genstande fundamentet i ”Smattens magi”.
Da mange af de lånte genstande fra publikum fortsat anvendes på festivalen, var det i flere tilfælde en betingelse for udlånet, at ejerne kunne komme til at anvende deres genstande til årets festival.
En af disse genstande er ”Ånden fra 92”, som under sommerens fodbold- feber var tæt på at komme i brug igen. Under EM i fodbold i 1992 stod Stig på Roskilde Festival foran Orange Scene og var en del af jubelbrølet, da Danmark blev europamestre i fodbold. Stig puttede et dannebrogsflag i en ølflaske og fangede stemningen af glæden og forseglede det med en prop. Næste gang Danmark er i en VM- eller EM-finale i fodbold, slipper Stig
ånden fra 1992 ud.
Steinbeck 2020
Foto: Trine Sejthen, ROMU.
Foto: Trine Sejthen, ROMU.
EN STEMNING AF FESTIVAL
At det er publikums egne fortællinger, der udgør fundamentet i udstillingen, falder godt i tråd med de udstillingsprincipper, som man også arbejdede med ved den seneste udstilling om Gasolin’.
Se Jensen 2020
I udstillingen har det været magtpåliggende for udstillingsholdet at skabe en stemning af festival, som publikum kan spejle sig i, genkende og identificere sig med, hvor alle, der har været på Roskilde Festival eller har planer om det, får lyst til at komme forbi og genopleve sig selv.
Når publikum træder ud på eventscenen på 2. sal, mødes de af udsigten ud over blafrende teltduge i morgendisen. Designeren og kunstneren Henrik Vibskov står bag installationsværket ”Purple Haze”, der er specialdesignet til udstillingen. Installationsværket består af ikke mindre end 50 belyste og sammensatte telte, der fylder hele udstillingsrummets bagvæg og skaber en stemning af festival, der hensætter publikum i følelsen af at gå rundt om aftenen på festivalens campingområde, hvor forskellige telte, farver og skygger fletter ind i hinanden.
Fra teltene på bagvæggen og det store podie i midten bygget af genbrugspaller, rester af soveunderlag, teltduge og ikoniske genstande føres publikum videre ud i fire zoner: ”Smattens magi”, ”Lydens magi”, ”Frivillighedens magi” og ”Tidens magi”. Dertil kommer et afsnit, der fortæller om ulykken i 2000, hvor ni unge mænd mistede livet under en koncert med det amerikanske band Pearl Jam foran Orange Scene.
Ulykken forandrede festivalen, og den sætter stadig sine spor på festivaloplevelsen i dag og viser, at stemningen og den løssluppenhed, der hersker på festivalen, kan have alvorlige og fatale konsekvenser. Bevæger man sig fra podiet ud i de enkelte zoner, kan man dykke ned i nogle af de mest essentielle og definerende emner, områder og oplevelser i festivalens vidtforgrenede historie gennem et halvt århundrede.
Udstillingen er blevet til med bidrag fra Spar Nord Fonden, Brødrene Hartmanns Fond, medarbejdere fra CP Kelco ApS, Alle Tiders Musikby Roskilde samt Foreningen Roskilde Festival
ROSKILDE FESTIVAL PÅ SKOLESKEMAET
Sideløbende med forberedelserne til udstillingen arbejdede udstillingsholdet og museets undervisningsansvarlige med udarbejdelse af et undervisnings-materiale til ungdomsuddannelserne, der kan anvendes over hele landet.
Muligheden for at bruge Roskilde Festivalen som et spejl eller en prisme og herigennem studere ungdomskulturen og emner og temaer, der har optaget og stadig optager unge mennesker, blev styrende for undervisningsmaterialet Roskilde Festival 50. En materialesamling til historie og samfundsfag på ungdomsuddannelserne.
I udarbejdelsen af materialesamlingen var det vigtigt at samle et materiale, der kunne bruges af lærere og elever i hele landet, uanset om man havde været på festivalen eller ej.
Det betød, at vi var særligt interesserede i at lytte til brugerne, som skulle bruge materialet. På grund af pandemien kom brugerindragelsen fortrinsvis til at bestå af lokale gymnasielærere med fagene musik, historie og samfundsfag. Samtalerne med disse affødte en række vigtige pointer, som vi har indarbejdet i materialet, ligesom vi også valgte at samarbejde med forlaget Columbus, der har erfaring med at udgive undervisningsmaterialer til ungdomsuddannelser i hele landet.
Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, ROMU.
KILDER OG TEKSTER ER DET VIGTIGSTE!
Samtalerne med lærerne viste, at der især var brug for et undervisningsmateriale, der består af historisk kildemateriale og samfundsvidenskabelig baggrundsviden, som eleverne kan arbejde med ud fra formulerede problemstillinger.
I henhold til de faglige mål i historie (STX 2017) kan man se, at oparbejdelse af historisk viden ikke er noget mål i sig selv, men skal stimulere elevernes interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden. Samtidig skal alle forløb enten relatere til eller tage udgangspunkt i elevernes egen samtid. Eleverne skal ligeledes opøves i at arbejde med problemstillinger og på baggrund af disse udvælge og vurdere historisk materiale.
Jensen 2017 og faglige mål i historie STX 2017. https://www. uvm.dk/ gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laere planer-2017/stx-laereplaner-2017 hentet d. 1 feb. 2022
På samme vis lyder det for faget samfundsfag (STX 2020):
“
… Elevernes studiekompetence skal udvikles ved anvendelse af viden, begreber, og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner på konkrete samfundsfaglige problemstillinger. Undervisningen skal fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau.”
Faglige mål i samfundsfag STX C niveau 2020. https://www. uvm.dk/ gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laere planer-2020 hentet d. 1. feb. 2022.
Ifølge de lærere, vi talte med, har eleverne svært ved selvstændigt at
arbejde med problemstillinger og det historiske eller samfundsviden-
skabelige materiale, ligesom det er vanskeligt for mange selv at finde brugbart materiale.
Det var derfor især en materialesamling, lærerne efterspurgte, hvor
aktuelle emner kunne behandles i både et historisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv.
Undervisningsmaterialet består primært af kilder og tekster, der kan anvendes tværfagligt eller i de to fag historie og samfundsfag. Bogen er desuden bygget op, så man kan arbejde med alle seks temaer i bo- gen eller udvælge enkelte emner. Første del henvender sig til historie med følgende temaer:
- Ungdomsoprøret i Roskilde – den første festival i skæret af ungdomsoprøret
- Det omstridte oprør
- Køn, krop, sex og frirum
Anden del af materialet henvender sig til samfundsfag
med temaerne:
- Er klimakampen det nye ungdomsoprør?
- Identitetspolitik – krænkelsesparate eller privilegieblinde?
- Er friheden grænseløs?
I det første tema kan eleverne arbejde med den første festival i 1971. I dette tema indgår blandt andet en artikel fra Roskilde Dagblad, hvor de to unge arrangører Jesper Switzer og Mogens Sandfør interviewes forud for den første festival. Her kan eleverne også diskutere, hvad ungdomsoprøret betød for den første festival.
ER DER PLADS TIL ALLE PÅ FESTIVALEN?
Et tema, der går igen i både den historiske og den samfundsfaglige del, og som man dermed også kan arbejde med tværfagligt, er de to afsnit om ”Køn, krop, sex og frirum” og afsnittet ”Er friheden grænseløs?”.
Her kommer eleverne til at arbejde med artikler, debatindlæg, statistik, informationsmateriale og rapporter. Endvidere kan eleverne undersøge, hvilke oplevelser af frirum der kommer til udtryk i kilderne, og de kan diskutere festivalens officielle holdning til brug af seksualiserede udtryk i festivalens rum. Ligesom de kan diskutere, om der på Roskilde Festival er skabt et frirum og mulighedsrum for alle. De kan blandt andre arbejde med en sag, der skabte stor debat i 2019. Kort før festivalen begyndte, bad festivalledelsen spejdergruppen Vigge, der i mange år har drevet madboden Frikadiller, ændre navnet på madboden, da man ikke ønskede seksualiserede udtryk i det offentlige rum på festivalen.
Ud over historisk materiale og empiri består undervisningsmaterialet også af en række arbejdsspørgsmål, der ligner de spørgsmål, som eleverne kan møde ved den afsluttende eksamen. Dermed trænes eleverne i at arbejde med den type spørgsmål. Arbejdsspørgsmålene er bygget op efter Blooms taksonomi med fokus på formuleringer, der bygger på disse tre niveauer:
- redegørelse
- påvisning/undersøgelse
- diskussion/vurdering
Jensen & Back 2018
LEKTIER OG FESTIVAL
Med undervisningsmaterialet har elever og lærere fået et materiale, der består af kilder og empiri, som de kan benytte til at undersøge ungdomskulturen lige nu og i et historisk perspektiv.
Som Anders Hassing, forlagsdirektør hos Columbus, udtrykte det, da undervisningsmaterialet blev præsenteret for repræsentanter fra de
lokale ungdomsuddannelser:
“
Som forlag, der er specialiseret i at udgive undervisningsmateriale, lever vi af at ”fremstille lektier”. Men eleverne vil jo gerne på festival! I ”Roskilde Festival 50” er ambitionen, at vi kan forene de to verdener.
Undervisningsmaterialet skal både være vedkommende for eleverne og målrettet eksamen. Det kan være en svær balance, som jeg mener, at det her materiale rammer spot on”
Med undervisningsmaterialet Roskilde Festival 50 inviteres eleverne indenfor med helt aktuelle problemstillinger om blandt andet generationskløft, køn og klima. Det åbner for centrale faglige spørgsmål om blandt andet ungdomsoprør og samfundsforandring i historie og identitetsdannelse og politisk deltagelse i samfundsfag.
Disse emner kan være et stærkt afsæt for diskussioner om emner, som på meget forskellig vis optager og har optaget unge både førhen og i dag. Det er alt sammen aktuelle emner, som eleverne kan relatere til, og som i allerhøjeste grad er på dagsordenen for unge i dag. Og eleverne behøver ikke være garvede festivalrotter eller have lyst til at tage ”på Roskilde” for at kunne arbejde med materialet.
Roskilde Festival er et kendt brand, som de fleste unge kender og har en holdning til, og nu er det muligt at bruge Roskilde Festival som case i arbejdet med ungdomsoprøret, ungdomskultur, aktuelle og nutidige temaer som køn, krop, generations- oprør, klima og bæredygtighed, identitetspolitik, frirum og grænser, der også kan analyses og diskuteres i et historisk perspektiv.
Materialesamlingen suppleres af videoklip, koncertoptagelser og radiointerviews, der ligger på forlagets hjemmeside. Dermed håber vi, at eleverne får en snert af festivalstemningen, uanset om de er i gang med en ungdomsuddannelse i Roskilde, Rønne eller Randers, mens de laver lektier.
Foto: Trine Sejthen, ROMU.
LITTERATURLISTE
Ahle, A. & C. Vollmond 2017. Historiedidaktik. København. Bundgaard, P. 1973. Lykkens Pamfil. MM 1973:3.
Børne- og Undervisningsministeriet 2017. Faglige mål i historie STX 2017. https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/
laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017 hentet d. 1. feb. 2022.
Børne- og Undervisningsministeriet 2020. Faglige mål i samfundsfag STX C niveau 2020. https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/ fag-og-laereplaner/laereplaner-2020 hentet d. 1. feb. 2022.
Caspersen, J., L.D. Christensen & S.G.-L. Christensen 2021. Roskilde Festival 50. En materialesamling til historie og samfundsfag på ungdomsuddannelserne. København.
Jensen, B.E. 2017. Historisk identitet, bevidsthed og viden.
I: A. Ahle & C. Vollmond (red.), Historiedidaktik, 9-23. København. Jensen, M.R. 2020. En følelse af Gasolin’. ROMU 2019, 74-91.
Jensen, S.R. & K.K. Back 2018. Læreprocesser og progression. I: P. Brøndum (red.), Samfundsfagsdidaktik. København.
Kousholt, M., E.K. Holse, A. Michelsen la Cour & S. Witte 2020. Hvad betyder aflysningen af Roskilde Festival 2020 for festivaldeltagerne? Rapport fra Syddansk Universitet.
ROMU 2021. Henrik Vibskov er en del af ”Smattens magi”. https://museumragnarock.dk/henrik-vibskov-er-en-del-af- smattens-magi/. D. 20. april 2021, hentet d. 16. feb. 2022.
Steinbeck, L. 2020. Dolk, legendarisk rævebong og ånden fra ’92 skal fortælle om publikums festival. https://museumragnarock.dk/ dolk-legendarisk-raevebong-og-aanden-fra-92-skal-fortaelle-om- publikums-festival/. D. 5. nov. 2020, hentet d. 16. feb. 2022.
